OM MIG

Hvem er jeg?


Jeg hedder Ditte og jeg er 33år og bor i dejlige Jægerspris, hvor jeg også har min salon.

Jeg er uddannet landmand, fysiurgiske hesteterapeut og hundefrisør med speciale i små pelshunde. Jeg har altid været en rigtig dyreven, også i fritiden og jeg har haft med de fleste dyrearter at gøre igennem tiden.
Jeg har selv haft hunde igennem min barndom, men også i mine voksenår. Desværre mistede jeg min hund for nogle år tilbage og jeg har endnu ikke følt tiden var den rette til at få en ny endnu – men mon ikke den dag kommer 😊 Lige nu har jeg to islandske heste og to maine coon katte.

Jeg har som sagt min salon i Jægerspris, hvor jeg tilbyder vask, føn og klip af din firbenede ven. Jeg kan også tilbyde laserterapi, da jeg også har en uddannelse indenfor dette.

Jeg gør altid mit bedste for at give din hund en god oplevelse af at være i salonen. Jeg har altid kun én hund inde ad gangen for at mindske stress. Desuden sætter jeg tid af til at give din hund pauser, hvis den har brug for dette. De fleste hunde sætter pris på at komme ned og få lidt godbidder og lidt kæl under forløbet. At komme til hundefrisør skal være en så god oplevelse som muligt 😊

Desuden sætter jeg stor ære i at lave et flot stykke arbejde med min klipning, gør mig umage og prøver ikke at haste mig igennem et klip.

Jeg klipper primært bamse, hvalpe og tætklip, samt ”studsninger” af poter og faner og jeg tager hunde op til de 15kg.

Hvis der er noget du er i tvivl om eller har spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte mig 😊

Mit galleri


Jeg har her samlet lidt billeder af nogle af mine klip - jeg opdaterer lidt løbende.


Westi i hvalpeklip

Shih Tzi bl. i kort hvalpeklip

Shih Tzu i Bamseklip

Chihuahua med en "studsning"

Yorkshireterrier i Hvalpeklip

Blandningshund i en tætklip